Referat
Høreforeningen Frederiksberg Lokalafdeling
Referat af årsmøde afholdt lørdag d. 21. februar 2026 kl. 11.00-14.00
Fonden for Bedre Hørelse,, Nørre Farimagsgade 11, st. tv., 1364 København K
1. Valg af dirigent og referent
Jeppe Overgård blev foreslået og valgt til dirigent.
Hanne Rasmussen blev foreslået og valgt til referent.
Dirigenten konstaterede, at mødet var lovligt indkaldt.
2. Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen blev godkendt.
3. Bestyrelsens beretning
Overordnet set har året 2025 været et travlt år for Høreforeningen i Danmark. Høreforeningen lancerede en ny hjemmeside med fokus på aktiviteter og tilbud til medlemmerne så som hjælp fra hørekonsulent, psykologhjælp, hjælp fra socialrådgiver og bisidderassistance. Man har ved etableringen af denne hjemmeside også muliggjort, at lokalafdelingerne kan oprette deres egen hjemmeside på baggrund af en skabelon. Dette har været et godt tilbud til de lokalafdelinger, som ikke havde en hjemmeside i forvejen.
Udover dette har året været travlt i relation til regions- og kommunalvalget. Her har Høreforeningen specielt haft fokus på at deltage i de relevante vælgermøder på regionsplan. Dette har i høj grad båret frugt, da der nu er afsat ca. 50 mio. kr. til nedbringelse af ventelisterne. Til orientering kan jeg oplyse, at ventetiden pt er på 30 uger på Bispebjerg. Derfor er det højst tiltrængt, at der nu er afsat penge til at nedbringe denne. Efter sigende skulle der nu være ansat 5 yderligere medarbejdere på Bispebjerg, som skal være med til at nedbringe ventelisterne. Iflg. information fra Region Hovedstaden er det deres målsætning at få bragt ventetiden ned til ca. 9 uger. Et yderligere fokusområde vil være at effektivere arbejdsgangene således, at patienterne undgår unødige besøg. Som følge af dette er der nu udarbejdet kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne. Fremover vil disse krav gælde både private som offentlige udbydere. Til slut kan det nævnes, at Høreforeningen har modtaget tilskud til forebyggelsesinitiativer for unge således at der kan sættes fokus på bedre hørevaner, som gerne skulle være med til at forebygge høreskader. Alt i alt et travlt år, som har båret frugt ved det øgede fokus på høreproblemer og de lange ventetider. Et helt grelt tilfælde er i Nordjylland, hvor der er en ventetid på 100 uger, som er helt uacceptabelt. Det er jo ikke alle, som har mulighed for at benytte de private udbydere, da det jo ofte er en dyr løsning på trods af tilskud.
På regionsplan er der nu 11 aktive afdelinger i det nu gamle Region Hovedstaden, da Gentofte og Lyngby Taarbæk valgte at samkøre i 2025. Der har i løbet af året været afholdt 4 møder og et inspirationsmøde, hvor der var sat fokus på samarbejde mellem afdelingerne og ideudveksling. Dette møde var rigtig givende, så vi har opfordret regionen til at gentage et sådant møde i 2026. I regionen har der været en del diskussion om, hvordan samarbejdet kommer til at foregå, nu når regionen dækker hele Sjælland. I den forbindelse er det også fra regionens side blevet udtrykt forventning om, at Region Sjælland får 4 repræsentanter i Hovedbestyrelsen, da Region Sjælland fremover vil dække over halvdelen af medlemmerne af Høreforeningen. I dag har Region Hovedstaden 2 repræsentanter og Region Sydsjælland har 2 repræsentanter. Dette er endnu ikke helt afklaret. Indtil videre forventes det dog, at vi fortsat mødes fysisk i den gamle region Hovedstaden og muligvis vil der lejlighedsvis blive afholdt møder for hele regionen. Men dette vil foregå digitalt.
Lokalt i Frederiksberg Lokalafdeling har vi brugt mange ressourcer på flytningen fra Sankt Knuds Vej. Det var med vemod, at vi skulle tage afsked med Sankt Knuds vej, som har dannet rammerne for afdelingens aktiviteter i mange år. Men Fonden for Bedre Hørelse, som jo ejede bygningen på Skt. Knuds vej, valgte at sælge og i stedet leje sig ind i bygningen på Nørre Farimagsgade. Lejemålet er dog i nogle henseender bedre end Sankt Knuds vej. Men vi må konstatere at lejemålet ikke er helt så handicapvenligt, som vi kunne ønske. Dette har vi gjort Fonden opmærksom på. Indretningsmæssigt lever lokalerne heller ikke helt op til vores ønsker. Men vi er i løbende i dialog med Fonden om de udfordringer vi møder, når vi benytter lokalerne. Dette gør vi i samarbejde med lokalafdelingen i København, som jo har samme udfordringer. Desværre har vi ikke så mange andre steder vi kan være. Stormly kan vi først benytte efter kl. 17:00 og kun hvis der ikke er andre organisationer, som har betalt for at være i lokalerne på bestemte tidspunkter. Ifølge Kommunen skulle der i 2027 blive oprettet et foreningshus på Hospitalsgrunden, hvor der vil være mødefaciliteter for foreninger som os.
I løbet af året har vi løbende afholdt møder med Københavns Lokalafdeling og har afholdt 2 fælles arrangementer – en forfatteraften og housewarming. Dette samarbejde forventer vi at fortsætte også i 2026.
På det kommunikative område har vi løbende annonceret vores aktiviteter på hjemmesiden og i Hørelsen. Derudover har vi haft 2 annoncer i Frederiksberg Liv – en om foråret og en om efteråret. Endelig har vi sendt nyhedsbreve ud, ligesom vi har kommunikeret via medlemssystemet om kommende arrangementer. Da der i 2025 var kommunalvalg, valgte vi at sende en direkte hilsen til de opstillede kandidater, hvor vi gjorde opmærksom på, at såfremt de ville nå ud til alle med deres budskaber, så burde de være opmærksomme på at sørge for hørevenlige omgivelser og den fornødne teknik. I den forbindelse fik vi positiv respons fra henholdsvis Socialdemokratiet og De Konservative.
I løbet af 2025 har vi afholdt følgende arrangementer:
I januar 2025 afholdte vi nytårskur med Seniororkesteret fra Frederiksberg, hvilket var et velbesøgt arrangement. I februar var der som vanligt årsmøde og på den internationale høredag havde vi et foredrag med Edda Trab, Lev godt med hørenedsættelse. Dette arrangement var også vel besøgt. Ind i mellem afholdte vi hørecafe, hvor deltagerne fik lejlighed til at tale om de udfordringer, de oplever i hverdagen som hørehæmmet. Ved disse arrangementer er der som regel en rigtig god stemning.
Efterfølgende havde vi endnu et foredrag om CI, hvor Dorte Holst fra firmaet Advanced Bionics kom og fortalte om hvad der sker, når man skal have CI.
I april måned havde et fælles arrangement med Københavns Lokalafdeling, hvor forfatteren Annette Bjergfeldt kom og fortalte om sit forfatterskab. Derefter havde vi et guidet besøg på Thorvaldsens museum.
Første halvår afsluttedes med en byvandring i Den Gule By og Jernbanebyen. Vi må nok efterfølgende indrømme, at turen blev lidt lang. Men det har vi lært af. Afslutningsvis var der endnu en hørecafe.
Andet halvår startede vi med housewarming på vores nye adresse sammen med Københavns Lokalafdeling. En hyggelig eftermiddag, hvor der blev talt en masse mellem afdelingerne. Den planlagte udflugt til Roskilde Domkirke og Kloster måtte vi desværre aflyse, da der var under 10 tilmeldte deltagere. Vi i bestyrelsen kunne ikke forsvare at bruge så mange af foreningens midler, når der ikke var flere deltagere. Det er som regel bekosteligt, når der også skal indregnes transport.
I oktober måned havde vi en rundvisning på Frederiksberg Rådhus, hvor vi også fik lejlighed til at stille spørgsmål til rådmand Nikolaj Bøgh. Efterfølgende var der foredrag om sammenhængen mellem høretab og demens. Desværre var der ikke så mange deltagere til dette arrangement, som vi kunne ønske.
Året sluttedes af med Høreforeningen spiser sammen, hvor der på trods af sne og slud var mødt en del op, og hvor der blev hygget. Inden da havde vi afholdt endnu en hørecafe, hvor Katrine Christensen fra Frederiksberg Kommunes Visitation og Hjælpemidler deltog. Ved denne lejlighed var det muligt at få besvaret spørgsmål, og spørgelysten var stor. Det er aftalt med Katrine, at hun en gang om året deltager i et af vores høre cafe arrangementer, hvilket som regel er om efteråret.
Angående antallet af medlemmer i vores lokalafdeling må vi konstatere, at det ligger rimeligt fast på ca. 255, fordelt på enkelt medlemskaber og familiemedlemskaber. Der kommer løbende nye medlemmer til, men desværre er der også nogle som vælger at stoppe som medlem af den ene eller den anden grund.
Planlagte arrangementer i første halvdel af 2026
Vi har allerede nu afholdt vores Nytårskur med tapas og musikalsk underholdning ved 2 kommende sangere, som stod foran en adgangsprøve til musikkonservatoriet. Arrangementet var godt besøgt på trods af sne – i alt blev vi ca. 28 deltagere.
Angående vores kommende arrangementer kan jeg nævne at vi sædvanen tro vil markere den internationale høredag, den 3. marts. Dette gør vi i år ved et foredrag i KUBE fra kl. 15.00 med Dorte Holst fra Advanced Bionics, som vil komme og fortælle om hvordan man kan træne sin hørelse – også med høreapparat. Under foredraget vil hun præsentere et program, som kan bruges til træning derhjemme efterfølgende. Dette vil være tilgængeligt for deltagerne. Arrangementet er gratis og der vil blive serveret kaffe og kage. Vi beder dog venligst om tilmelding af praktiske hensyn.
Efterfølgende vil der den 18. marts blive afholdt hørecafe her på adressen. Som vanligt vil der være muligt at møde ligestillede og få vendt de spørgsmål, som de enkelte måtte have i relation til deres høreproblemer. Et hyggeligt arrangement, hvor vi over en kop kaffe, får klaret mange spørgsmål, som måtte opstå i hverdagen med et høreproblem. Også til dette arrangement beder vi venligst om tilmelding af praktiske hensyn.
Derefter afholder vi et foredrag den 14. april med titlen: Høreapparatets historie og hvad er der sket med lyden på film og TV? Her kommer Lars Gertsen, som er konsulent hos Oticon og fortæller om høreapparatets historie – fra hørerøret (her tænker nok alle på tante Møghe) og til nu og fremover. Efterfølgende kommer Nino Jacobsen fra Nordisk Film og fortæller om hvad der er sket med lyden på film og TV. I pausen vil der blive serveret et glas vin. Foredraget er gratis – men vi vil rigtig gerne have tilmelding af praktiske årsager.
Efterfølgende har vi en byvandring med guide i parken ved De Gamles By. Her vil vi i ro og mag bevæge os rundt i parken, hvor der er dyr og drivhuse. Vores guide vil under turen komme ind på den udvikling der er sket i området samt komme med små sjove anekdoter med relation til området. Turen koster 75 kr og kræver tilmelding. Der vil dog maks. kunne deltage 20 personer.
Første halvår af 2026 afslutter vi med en hørecafe den 9. juni, kl. 14:30 i Nørre Farimagsgade. Deltagelse vil også her kræve tilmelding.
Foldere med aktiviteter var lagt frem og der var mulighed for at tilmelde sig arrangementerne.
Hvis medlemmer har en god ide til en aktivitet, så tag endelig tag fat på bestyrelsen, da vi jo rigtig gerne vil lave arrangementer, som giver mening for vores medlemmer.
--
Spørgsmål/kommentarer til beretningen:
Der blev sat spørgsmålstegn ved tidsplanen for et kultur/foreningshus på Hospitalsgrunden. Deltageren mente ikke, at det står færdigt i 2027, men det er korrekt, at man begynder på fase 1 i 2027.
Der var opfordring til at se Center for Kræft og Sundhed, som ligger i nærheden af den Gamle By, når der er rundvisning der.
Der var ønske om bedre adgangsforhold til de nye lokaler på Nørre Farimagsgade. Der mangler rækværk på trappen. Der er en rampe til kørestolsbrugere, men den er ikke helt let at håndtere. Vi må bede om besked på forhånd, hvis der er deltagere, som kommer i kørestol.
Beretningen blev godkendt.
4. Godkendelse af handleplan
Hanne Rasmussen læste handleplanen for 2026 op, og den blev godkendt.
5. Økonomi, herunder godkendelse af regnskab m.v.
Regnskabet blev fremlagt mundtligt af kasserer Annette Paulsen. Printede kopier var tilgængeligt.
Foreningen har oprettet mulighed for at betale med Mobile Pay. Der et mindre gebyr for Foreningen for at benytte Mobile Pay, 99 øre pr. 100 kr. indbetalt. Det fungerer godt.
Vi har en god økonomi, selv om vi modtager færre penge fra Frederiksberg Kommune:
8000 kr. fra §18
6000 kr. fra §7
Lokalafdelingen får 25% af medlemmernes kontingent, 81,25 kr. for enkeltmedlemskaber og 115,00 kr. for familiemedlemskaber – i alt kr. 18.392,50.
Vi har ansøgt Fonden for Bedre Hørelsen om støtte til annoncer. En lille annonce i Frederiksberg Liv koster kr. 6.000.
Vi bestræber os på at holde deltagergebyret ved arrangementer så lavt som muligt.
Vi har en telefon – og dermed Mobile Pay mulighed – som koster 99 kr. i abonnement om måneden. Vi betaler over 1000 kr. i gebyr til banken for at have en konto.
Vi har en lav udgift til bestyrelsesmøder.
Overskuddet i 2025 var på kr. 1.049,54.
Kommentarer fra deltagerne:
Bestyrelsen gør et fantastisk arbejde. Belønner ikke sig selv nok. Opfordring til at bruge flere penge på bestyrelsesmøder (forplejning).
Regnskabet blev godkendt.
6. Valg af formand
Elisabeth Harton genopstillede og blev valgt. Der var ingen andre kandidater.
7. Valg til bestyrelsen og suppleanter
Ebbe Christiansen fratrådte og blev takket med vingave for arbejdet og engagementet.
Torben Isager stillede op som bestyrelsesmedlem og blev valgt.
Hanne Rasmussen og Karen Falkesgård genopstillede og blev valgt som suppleanter.
Der blev efterlyst hjælpende hænder til arrangementer og Vibeke og Asta meldte sig.
8. Valg af revisor og revisorsuppleant
Jeppe Overgård genopstillede og blev genvalgt som revisor
Sigrid Mai genopstillede og blev genvalgt som revisorsuppleant.
9. Udpegninger til Danske Handicaporganisationer og andre repræsentationer
Elisabeth Harton fortsætter som repræsentant i DH Frederiksberg med Karen Falkesgård som suppleant.
10. Indkomne forslag
Der var ikke indkommet nogen forslag.
11. Eventuelt
Der blev nævnt, at Handicaprådet afholder borgermøde d. 3. marts 2026. Desværre falder det sammen med den Internationale Høredag, hvor lokalafdelingen selv har et arrangement.
Birgitte Franck opfordrede til, at der laves en gruppe blandt de foreninger, der i fremtiden skal benytte lokalerne i det nye kultur/foreningshus, som er planlagt til at blive en del af Hospitalsgrunden.
Birgitte Franck spurgte også til samarbejdet med Hørevejledningen på Hjælpemiddelcentret på Frederiksberg Hospital. Det blev oplyst, at der p.t. kun er en audiolog studerende, som kun er der 1 dag om ugen. Det er ikke tilstrækkeligt.
Kommunen har et transportabelt teleslyngeanlæg, som borgerne kan låne. Man kan reservere det via Portalen og det kan afhentes på Hovedbiblioteket. Der var opfordring til, at lokalafdelingen gør opmærksom på denne mulighed på hjemmesiden.
En af medlemmerne Hans Henrik gav information om teleslynge kontra det nye Auracast, som med tiden bliver teleslyngens afløser. Der udleveres nu høreapparater med denne teknologi under den nye licitation. Lyden i høreapparatet skulle være bedre. Det skulle være muligt for ældre høreapparater med og uden telespole at benytte teknologien med ekstra udstyr.
Auracast er en billigere løsning end teleslyngeanlæg.
Der var blandt deltagerne på møde delte meninger om, hvornår Auracast teknologien bliver afløseren for teleslyngen. Der kan måske gå mange år.
Mødet sluttede kl. 12.30. Tak til dirigenten.
Efter mødet blev der afholdt frokost.
Høreforeningen Frederiksberg Lokalafdeling
Referat af årsmøde afholdt lørdag d. 22. februar 2025 kl. 11.00-14.00
KUBE, Dirch Passers Allé 4, 2000 Frederiksberg
Formand Elisabeth Harton Reichwald bød velkommen og præsenterede bestyrelsen.
Palle Tørnqvist genopstillede ikke og formanden takkede ham for hans store indsats i årenes løb med ord og en vingave.
Dagsorden:
1) Valg af dirigent og referent
Jeppe Overgård blev valg til dirigent og Hanne Rasmussen blev valgt til referent.
Dirigenten erklærede mødet for lovligt indkaldt.
2) Godkendelse af dagsorden
Den udsendte dagsorden blev godkendt.
3) Bestyrelsens beretning til godkendelse
Beretning v/formand Elisabeth Harton Reichwald:
I vores lokalafdeling har vi i 2024 haft fokus på at løfte opgaven om at få sammensat et program, som giver mening for vores medlemmer.
Overordnet set har 2024 været præget af hovedforeningens store beslutning om at fusionere med Decibel. Bestyrelserne var enige om, at det var en god ide, og efter en generalforsamling i Decibel i marts 2024 blev fusionen godkendt og efterfølgende effektueret med virkning fra den 1. juni. Generelt har dette fået den betydning, at der nu er sat yderligere fokus på børn og unge med høreproblemer. Derfor var det også en selvfølge, at Høreforeningen som vanligt deltog på Roskilde Festivalen, hvor der blev gjort opmærksom på støj, og hvilke følgevirkninger for høj og for meget støj over længere tid kan betyde. Der blev også solgt en del hørepropper ved den lejlighed. Så generelt var det en god oplevelse.
Et af Hovedforeningens fokusområder har i 2024 været at gøre opmærksom på de lange ventetider, der er for at få høreapparater. Enkelte steder i landet ligger ventetiden på over 100 uger, hvilket er ganske uacceptabelt, da det betyder, at borgere må leve med høretab uden at kunne få den nødvendige hjælp. De vil selvfølgelig kunne gå til private virksomheder – men det koster, og ikke alle har den mulighed. Dette var også et af de budskaber, som Høreforeningen bragte videre ved deres deltagelse på folkemødet på Bornholm. Senest har Høreforeningen også bragt dette budskab videre ved en pressedækning i Danmarks Radio. Forhåbentlig vil det kunne være med til at sætte fokus på dette uacceptable forhold.
I relation til hovedforeningen så deltog vores kasserer Annette og formanden i et kursus, hvor der blev givet undervisning i at udnytte vores medlemssystem bedre og bruge det til kommunikation med medlemmerne. Dette har vist sig nyttigt i forbindelse med blandt andet indkaldelse til årsmødet, da det sparer afdelingen for et hel del penge, når vi skal sende indkaldelser ud, nu da portoen er 25 kr. for et brev. Dog er det ikke sådan, at vi ikke længere kommunikerer med vores medlemmer, som ikke er digitale. De vil naturligvis modtage post fra os som sædvanlig. Det lægger vi stor vægt på.
På regionalt plan har der været afholdt 4 møder, hvor vi var repræsenteret på 3 af disse møder. I vores region er der nu 12 aktive klubber. Udover de generelle møder blev der også afholdt et møde for de nye Decibel medlemmer. Her var 2 repræsentanter fra bestyrelsen på Frederiksberg også til stede. Desværre kom der ikke mange fra Decibel – men ellers var det et rigtig godt arrangement.
Lokalt i vores afdeling har vi i 2024 afholdt 10 bestyrelsesmøder.
Med hensyn til synlighed har vi i løbet af 2024 som sædvanlig annonceret vores aktiviteter på vores hjemmeside samt i Hørelsen, som jo nu kun udkommer 4 gange om året.
Derudover har vi også haft 2 annoncer i FrederiksbergLiv - en gang om foråret og en gang om efteråret. Dette gør vi specielt for at gøre opmærksom på vores hørevenlige aktiviteter og generelt for at synliggøre foreningen i lokalområdet. Det er jo ikke alle, der benytter digitale medier.
Endelig har vi også udsendt en række nyhedsbreve, hvor vi samler op på stort og småt samt gør opmærksom på vores aktiviteter. Som nævnt er vi også begyndt at benytte vores medlemssystem til at gøre opmærksom på vores forestående arrangementer. Det er specielt nyttigt, nu da Hørelsen kun udkommer 4 gange om året.
Endelig er vi nu også begyndt at gøre opmærksom på vores arrangementer på facebook. Det er dog ganske nyt for os, så vi forsøger os frem. Vi håber, at vi kommer til at bruge denne tilgang yderligere i 2025.
I 2024 har vi også indledt et tættere samarbejde Københavns lokalafdeling. Dels for at kunne udbyde flere arrangementer og dels for at kunne udnytte eventuelt ledige pladser ved vores respektive arrangementer. Som udgangspunkt er vi blevet enige om, at vi sammen vil udbyde 2 kulturelle arrangementer hvert år. Her i 2025 lægger vi ud med en forfatteraften med Annette Bjergfeldt.
I 2024 har vi bl.a. afholdt følgende arrangementer:
Nytårskur, som efterhånden er blevet en fast tradition.
Foredrag: Lev godt med hørenedsættelse samt foredrag med AnneMette Mohr om at lære at leve med tinnitus.
Årsmøde, International høredag, Byvandring på Frederiksberg Kirkegård, besøg hos Widex samt kursus i balancetræning og Høreforeningen spiser sammen.
Desværre blev vi nødt til at aflyse vores besøg i Samlermuseet Thorsvang p.g.a for få deltagere. Vi kunne ikke forsvare at bruge mange penge af foreningens kasse, når der ikke var flere – under 10 personer havde tilmeldt sig. Dette gav anledning til en række spørgsmål i bestyrelsen: Var arrangement for langt, uinteressant, for dyrt? Det er selvfølgelig nogle spørgsmål, som vi også gerne vil stille jer. Hvilken type arrangementer giver det mening for os at udbyde?
Derudover har vi haft vores løbende arrangementer:
Hørecafe og Strikkeklub
Bestyrelsen valgte dog at stoppe med strikkeklubben, da det faktisk kun var medlemmer af bestyrelsen, som deltog. Deltagerantallet på vores hørecaféer er rimeligt fast og der er som regel en rigtig god stemning, hvor der bliver talt om stort og småt i relation til at leve med høreproblemer. Derudover har vi også indledt et samarbejde med teamleder Katrine Christensen fra Visitation og Hjælpemidler. Det er aftalt at Katrine deltager en gang om året, som regel om efteråret, hvor hun beretter om de udfordringer, borgerne har i relation til brugen af Visitation og Hjælpemidler. På baggrund af tilbagemeldinger fra deltagerne i Hørecafeer har bestyrelsen besluttet, at vi i 2025 forøger antallet af hørecafeer til 4 møder årligt, da deltagerne er rigtig glade for denne uformelle snak om høreproblemer.
Da vi nu har fået flere yngre medlemmer i forbindelse med fusionen med Decibel, har vi i bestyrelsen også besluttet at lægge nogle møder sent om eftermiddagen eller om aftenen for at sikre, at erhvervsaktive også har mulighed for at deltage.
Lokalafdelingen deltog også i Seniorrådets borgermøde om høreproblemer. På dette møde var der en del foredragsholdere, heriblandt vores landsformand Majbritt Tobberup. Vi deltog med en stand, hvor vi kunne udlevere skriftligt materiale samt besvare spørgsmål i relation til vores gøremål i lokalafdelingen. Vi må konstatere, at spørgelysten og interessen for vores aktiviteter var stor.
Vores medlemstal ligger rimeligt fast. Dog fik vi ved fusionen med Decibel yderlige ca. 20 medlemmer, hvilket betyder, at vi ved årsskiftet i alt har 255 medlemmer fordelt på familiemedlemskaber og enkelt medlemskaber.
Økonomi:
I 2024 kommer vi ud med overskud, hvilket primært skyldes, at vi måtte aflyse turen til Thorsvang.
Generelt må vi dog konkludere, at vi nu får færre penge end vi ansøger om. Dette er noget som vi løbende har for øje i bestyrelsen, og vi prøver at finde gode løsninger. Vi vil jo nødigt skulle skære ned på mere end højst nødvendigt.
For 2025 har vi bl.a. følgende tiltag i støbeskeen:
Foredrag den 3. marts, hvor vi markerer den internationale høredag. Det gør vi i Menighedshuset ved Solbjerg Kirke, Howitzvej 30A, her på Frederiksberg fra kl. 12.30 til 14.00, hvor vi får besøg af Hørepædagog Edda Trap Schlanbusch fra CSV København, som kommer og fortæller om vores høresans, om høreapparater og hvad de kan, samt om hvad man kan gøre i de situationer, hvor høreapparaterne ikke helt slår til. Arrangementet er gratis og alle er velkomne. Der vil blive serveret kaffe og kage.
Hørecafe den 18. marts på Sankt Knuds Vej 36, kl. 14.30. Her vil der være lejlighed til at møde ligestillede samt får vendt de spørgsmål, som der måtte være i relation til hørelse, høreproblemer og hjælpemidler. En rigtig hyggelig seance, hvor vi over en kop kaffe får vendt mange relevante spørgsmål.
Den 27. marts kl. 15:00 – 17:00 vil der være et foredrag om cochlear implantat under overskriften – Når høreapparatet ikke længere er nok. Foredragsholder er Dorte Holst som kommer fra firmaet Advanced Bionics og som har stor erfaring på området i sin funktion som kunde support koordinator. I foredraget vil Dorte komme ind på, hvad der kan gøres, hvis man oplever at hørelsen svigter så meget, at høreapparatet ikke længere giver tilstrækkelig god lyd. Her kommer et cochlear implantat (CI) på banen, hvilket er et avanceret delvist indopereret høreapparat, som muliggør adgang til lyd, talesprog og taleforståelse igen.
I april måned afholder vi i samarbejde med Københavner afdelingen et forfatterforedrag med Annette Bjergfeldt, som er sanger og forfatter til bogen Højsangen fra Palermovej. Et rigtig hyggeligt arrangement, hvor der er sat fokus på de positive ting i livet.
Derudover har vi også i april måned planlagt et hørevenligt besøg på Thorvaldsens Museum med efterfølgende kaffe og kage. Dette finder sted den 15. april, kl. 12:45 – 15:00.
Endelig har vi også planlagt en hørevenlig byvandring, hvor vi i år besøger De gule By også kaldt Kineserbyen. Dette finder sted den 13. maj fra kl. 14
Inden sommerferien afholder vi igen Hørecafe den 19. juni fra kl. 14:30 til 16:00 på Sankt Knuds Vej.
Formanden opfordrede de tilstedeværende til at komme med input til mulige hørevenlige arrangementer.
4) Godkendelse af handleplan
Handleplanen var udsendt sammen med indkaldelse til årsmødet. Den blev kort gennemgået af Hanne Rasmussen og derefter godkendt.
5) Økonomi herunder godkendelse af regnskab m.v.
Regnskabet blev uddelt til deltagerne.
Det blev af kasserer Annette Paulsen nævnt, hvilke tilskud vi har modtaget i 2024, herunder
Kr. 17.256,00 i kontingent fra Høreforeningen. Vi får 25% af medlemskontingentet.
Kr. 25.000,00 fra kommunens §18 midler. I 2025 får vi kun kr. 15.000
Kr. 12.000,00 fra Fonden for Bedre Hørelse, som er brugt på annoncering
Kr. 8.000,00 fra DH Puljen, som gik til besøg hos Widex
Kr. 8.000,00 fra DH Puljen til arrangementet om faldteknik
Der blev udtrykt ønske om, at ovennævnte indtægter kunne specificeres i regnskabet, men det giver bogholderisystemet desværre ikke mulighed for.
En deltager spurgte til foreningens formue, som stammer fra kommunalreformen, hvor Københavns Kredsen blev opsplittet i København og Frederiksberg lokalafdelinger og fra arv. Lokalafdelingen spekulerer ikke i at have en stor formue men det er en buffer, hvis vi f.eks. skal ud og investere i et nyt transportabelt teleslyngeanlæg.
Regnskabet blev godkendt.
6) Valg af formand
Dette punkt skulle ikke have været på dagsordenen, da formanden ikke var på valg.
7) Valg til bestyrelsen og suppleanter
Palle Tørnqvist var på valg, men ønskede ikke at genopstille.
Nyt bestyrelsesmedlem valgt for 2 år blev Dorte Fremm.
Karen Falkesgaard og Hanne Rasmussen blev valgt som suppleanter for 1 år.
8) Valg af revisor og suppleant
Jeppe Overgaard blev valgt som revisor og Sigrid Mai blev valgt som revisorsuppleant for 1 år.
9) Udpegninger til Danske Handicaporganisationer og andre repræsentationer
Elisabeth Harton Reichwald blev valgt og med Karen Falkesgaard som suppleant.
10) Indkomne forslag – skal være formanden i hænde 14 dage før.
Der var ikke kommet nogen forslag.
11) Eventuelt
Birgitte Franck kom med følgende ønsker og kommentarer:
- At lokalafdelingen skriver til kommunens politikere og gør dem opmærksomme på, at der bør være mikrofoner og fungerende teleslyngeanlæg i de lokaler, hvor der holdes vælgermøder op til kommunalvalget i november 2025
- At kommunen har et transportabelt teleslyngeanlæg i Møstings Hus, som man kan låne
- At hun har skrevet til landsformanden vedr. puljelæger. Hun spurgte i forsamlingen om der var utilfredshed med puljelægerne.
- At man skal være opmærksom på, om der er telespole i sine høreapparater, og om den er aktiveret
- At man har ret til hjælpemidler fra kommunen, også selv om man har købt sine høreapparater hos en privat høreklinik.
- At man over for kommunen bør stille ønske om at få stillet lokaler til rådighed for patientforeninger.
Formanden orienterede, om, at Fonden for Bedre Hørelsen har solgt huset på Sankt Knuds Vej 36. Det bliver overdraget pr 1.8.25 til nye ejere. Fonden vil i stedet leje sig ind i andre lokaler. Vi har ønsket gode adgangsforhold, køkken og teleslynge i relevante lokaler, hvor der i et af lokalerne gerne skulle være plads til ca. 35 personer.
Formanden takkede til slut dirigenten og skrivetolkene.
———————————————-
Referat af årsmøde i Høreforeningen Frederiksberg lokalafdeling afholdt d. 24. februar 2024 på Sankt Knuds Vej, Frederiksberg
Konstitueret formand Elisabeth Reichwald bød velkommen.
1 Valg af dirigent og referent
Dirigent: Jeppe Overgaard, som konstaterede, at mødet var lovligt indkaldt ifølge vedtægterne.
Referent: Hanne Rasmussen
2 Godkendelse af dagsorden
Dagsorden blev godkendt. Indeholder de punkter den skal ifølge vedtægterne.
3 Bestyrelsens beretning til godkendelse
Skriftlig beretning var udsendt som del af indkaldelse til årsmødet.
Mundtlig beretning ved konstitueret formand Elisabeth Reichwald:
Året 2023 var præget af 2 store begivenheder for vores lille forening.
Først og fremmest valgte vores mangeårige bestyrelsesmedlem og formand Bolette Østberg at udtræde af al bestyrelsesarbejde af helbredsmæssige årsager. Bolette var med til at etablere vores lokalforening og har i mange år været med til at gøre en stor forskel med sin store viden og frem for alt sin store energi. Bolette var bl.a. med til at sikre, at der blev etableret teleslynger på væsentlige steder i kommunen. Derudover havde Bolette grundet sit store arbejde gennem årene opnået en stor viden om høremæssige problemstillinger. Denne viden kommer vi absolut til at savne. Så stor tak fra bestyrelsen til Bolette for hendes store indsats.
En anden af de store begivenheder i 2023 var vores landsmøde, som fandt sted i Kolding. Dette finder sted hver 4. år og er Høreforeningens øverste myndighed. Fra vores lokale forening deltog Bolette, Palle og Annette.
Dette landsmøde blev præget af foreningens dårlige økonomi. Det blev derfor besluttet at skære ned på antallet af vores medlemsblad Hørelsen fra 6 til 4 årlige udgivelser. Ligeledes blev kontingentet hævet med 20 kr. til årligt 325 kr. for et enkeltmedlemsskab og til 460 kr. for et familiemedlemsskab. Derudover blev det besluttet, at lokalforeningernes andel af kontingentet blev reduceret fra 30% til kun 25%. Det betyder, at vi nu kun får ca. 81 kr. pr. medlem fra hovedforeningen.
Derudover fik vi også valgt en repræsentant fra vores lokale forening til at fungere som kritisk revisor for hovedforeningen. Denne rolle fik Elisabeth Reichwald, og hun har allerede været på sit første revisionsbesøg i Tåstrup.
På regionalt plan har der været afholdt 4 møder og Frederiksberg lokalafdeling deltog i 2 af disse møder. I vores region er der nu 13 aktive lokalafdelinger.
Lokalt i vores forening har vi i 2023 afholdt 8 bestyrelsesmøder. Derudover har der været afholdt et IT kursus for bestyrelsen, hvilket var finansieret via DH puljen. Endelig har et af vores medlemmer været på kursus i hovedafdelingen.
Vi har også fået udsendt en række nyhedsbreve, hvor vi løbende har orienteret om væsentlige områder med relevans til høreproblemer, og om hvad der sker i foreningen.
Der blev opfordret til at tilmelde sig som modtager af nyhedsbrevet enten via vores hjemmeside eller ved at tage fat på en i bestyrelsen.
I 2023 har vi igen forsøgt at gøre os synlige ved hjælp af annoncer i Frederiksberg Liv samt ved løbende at informere om vores aktiviteter på vores hjemmeside. Derudover er vi nu også begyndt at annoncere vores gratis arrangementer på Facebook. Det er dog ganske nyt for os, så vi forsøger os frem. Endelig har vi også fået ajourført vores generelle pjece, som fortæller om vores virke.
I 2023 har vi afholdt følgende medlemsarrangementer:
Vores årlige nytårskur
Foredrag, seminar: Samtaler om tinnitus – Når den ene kan høre – Tegnstøttet kommunikation – Optaktsmøde til landsmødet.
Derudover
Årsmøde, International høredag, Besøg på Frihedsmuseet, Besøg i Korsbæk på Bakken og Skomuseet samt Høreforeningen spiser sammen
samt vores løbende arrangementer:
Hørecafe, Strikkeklub og Bridge
Vores medlemstal er rimeligt stabilt og ligger på i alt 240 medlemmer fordelt på familiemedlemskaber og enkeltmedlemskaber. Dette er en stigning på 8 medlemmer fra ultimo 2022.
For 2024 har bestyrelsen planlagt følgende arrangementer:
3. marts, hvor vi markerer den internationale høredag i Stormly fra kl. 11.00 til 13.00 med at invitere 3 meget vidende personer, som har stort kendskab til høreområdet og disse vil besvare de spørgsmål, som måtte komme. Arrangementet er gratis og alle er velkomne. Der vil blive serveret kaffe og kage.
14. marts, hvor vi får besøg af Hørepædagog Edda Trap Schlanbusch fra CSV København, som kommer og fortæller om vores høresans, om høreapparater og hvad de kan, samt om hvad man kan gøre i de situationer, hvor høreapparaterne ikke helt slår til. Arrangementet foregår også i Stormly i tidsrummet 11.00- 13.00. Også dette arrangement er gratis og alle er velkomne. Der vil også her blive serveret kaffe og kage.
I april afholder strikkeklubben møde d. 19. april, hvor alle strikkeglade personer er velkomne. Der hygges og snakkes. Alle er velkomne og det er gratis.
I juni måned er der Hørecafe den 7. juni på Sankt Knuds Vej kl. 14.00. Alle er velkomne og det er gratis med mulighed for at udveksle erfaringer og gode ideer på høreområdet.
I efteråret har vi en del aktiviteter i støbeskeen, herunder en tur til Samlermuseet i Stege i september og en udflugt til Widex i oktober.
I november vil vi gentage vores arrangement – Høreforeningen spiser sammen samt afholde et kursus i førstehjælp med fokus på dem, der ikke længere har så mange kræfter.
Selvfølgelig vil der også være Hørecafe og strikkeklub. I vil løbende kunne orientere jer om vores kommende arrangementer på vores hjemmeside samt i Hørelsen. Derudover kan I også ringe til os. Foreningen har fået en telefon, hvor Bestyrelsen på skift kan besvare spørgsmål, tage imod tilmeldinger og lignende. Telefonnummeret er 61 48 73 30. Nummeret kan også findes på vores hjemmeside.
Økonomi:
Ligesom i hovedforeningen har vores økonomi også været udfordret.
I 2023 fik vi bevilliget 16000 kr. fra DH puljen til IT kurser for bestyrelsen samt 8.312 kr. fra Fonden for Bedre Hørelse til brug for honorarer til foredragsholdere.
Endelig fik vi bevilget kr. 30.000 fra Frederiksberg Kommune til brug for vores løbende drift samt diverse arrangementer. Vi havde ansøgt om 57.208 kr. – men fik som nævnt kun 30.000 kr.
Så generelt må vi konkludere, at vi har fået væsentligt færre penge, end vi havde ansøgt om.
Det betyder også, at lokalafdelingen i 2023 kommer ud med et større underskud end sidste år. Vi har dog stadig lidt på kistebunden, og vi vil gerne kunne fortsætte med at tilbyde arrangementer til en overkommelig pris, hvor alle kan være med. Derfor har bestyrelsen besluttet, at der ved alle større arrangementer med betaling vil blive indført betaling ved tilmeldingen. Så ved vi, hvad vi kan regne med. Hvis arrangementet bliver aflyst, vil beløbet selvfølgelig blive betalt tilbage. Ofte er vi bundet af antallet af tilmeldte og for at undgå unødige tab, ser vi os nødsaget til at indføre dette. Vi vil hellere indføre dette princip fremfor at måtte sætte prisen op på de enkelte arrangementer.
Derudover har vi på baggrund af den store prisstigning på porto besluttet, at vi fremover kun fremsender indkaldelsen til årsmødet via email til medlemmerne, lægger den på vores hjemmeside og annoncer det i Hørelsen. Dette er i overensstemmelse med vedtægterne.
Hvis I er usikre på, om vi har jeres email adresser, kan I enten skrive til os eller ringe til os. Vi vil dog stadig tilbyde de personer, som har problemer med digitale medier, at de fortsat kan få tilsendt indkaldelsen til årsmødet med post. Det kræver blot en opringning til bestyrelsen.
Høreforeningen og Decibel, som er en forening, der arbejder for bedre vilkår for børn og unge med høretab, har besluttet sig for at fusionere, og vi er spændte på at se, hvad det kommer til at betyde for os. Vi følger op med et nyhedsbrev, når vi ved mere. I tilfælde af, at der bliver overført nogle nye medlemmer til os, vil vi gerne arrangere et velkomstarrangement.
Afslutningsvis blev der opfordret til at komme med forslag til nye arrangementer til det kommende år. Høreforeningen vil jo helst tilbyde arrangementer, som giver mening for medlemmerne.
Kommentarer til årsberetningen:
Birgitte Franck, som er en af de kapaciteter, som er inviteret til at svare på spørgsmål på vores arrangement d. 3. marts 2024 i anledning af Verdens Høredag, opfordrede deltagerne til allerede nu at tænke over, hvilke spørgsmål de ville stille. Alle spørgsmål er velkomne.
Der blev spurgt, om det er muligt at betale for arrangementer via hjemmesiden. Der vil ikke være et direkte link, men det vil blive oplyst ved hvert arrangement, hvordan betaling kan foregå. Det vil kunne ske via MobilePay eller bankoverførsel.
Palle Tørnqvist opfordrede til, at bestyrelsen ser på at lave arrangementer i København og omegn, hvor transport kan ske med det offentlige og ikke med en bestilt bus, da det er dyrt.
Birgitte Franck nævnte, at man kunne lave et arrangement til næste års lysfestival i februar. Transport kan foregå med f.eks. bus 2A.
Årsberetningen blev godkendt.
4 Godkendelse af handleplan
Handleplanen for 2024 blev læst op og godkendt.
Kommentarer:
En deltager fortalte om det nye Bluetooth teknologi under navnet Auracast, som i fremtiden kan blive et alternativ til teleslyngeteknologien.
5 Økonomi herunder godkendelse af regnskab m.v.
Foreningens kasserer var forhindret i at deltage i årsmødet, så regnskabet blev fremlagt af revisor Jeppe Overgaard.
Driftsregnskabet uden balance blev uddelt til deltagerne. De enkelte poster blev gennemgået.
Egenkapital pr. 1.1.2023: 261.676,26 kr.
Egenkapital pr. 31.12.2023: 238.094,81 kr.
Underskud for 2023: 23.581,45 kr.
Der var ingen spørgsmål og regnskabet blev godkendt.
6 Valg af formand
Et af medlemmerne opfordrede konstitueret formand Elisabeth Reichwald til at opstille som formand. Der var ingen andre kandidater og Elisabeth Reichwald modtog valget.
7 Valg til bestyrelsen og suppleanter
Der skulle vælges 1 nyt bestyrelsesmedlem for 2 år.
Efter utallige opfordringer var der dog ingen kandidater, der meldte sig.
Der skulle vælges 2 nye suppleanter for 1 år.
Hanne Rasmussen og Karen Falkesgaard blev valgt.
Bestyrelsen består herefter af:
Elisabeth Reichwald, Palle Tørnqvist, Annette Paulsen, Ebbe Christiansen
Suppleanter: Hanne Rasmussen og Karen Falkesgaard
8 Valg af revisor og suppleant
Jeppe Overgaard genopstillede og blev valgt. Sigrid Mai opstillede og blev valgt som revisorsuppleant.
9 Udpegninger til Danske Handicaporganisationer og andre repræsentanter
Vores tidligere formand Bolette Østberg er udpeget til DH Frederiksberg og bliver siddende valgperioden ud.
10 Indkomne forslag
Der var ikke indkommet nogen forslag.
11 Eventuelt
Ved vores arrangement på Korsbæk på Bakken fik vi ikke den frokost, som vi havde bestilt, og vi klagede over kvaliteten. Som kompensation har vi modtaget 2 gavekort af kr. 450. Gavekortene blev udbudt til salg med en startpris på kr. 350. Der var kun en deltager, der bød på gavekortene, og de blev solgt til kr. 350 hver til Palle.
Elsemarie Vinding satte spørgsmålstegn ved Fonden for Bedre Hørelses formålsparagraf og bestyrelsens sammensætning. Høreforeningen Frederiksberg lokalafdeling har modtaget færre penge i tilskud, og der gives ikke længere tilskud til drift. Ansøgninger skal begrundes og motiveres. Feriefonden er nedlagt.
Fondens midler stammer fra den tidligere Københavns Kreds, som omfattede både København og Frederiksberg. Ved kommunalreformen blev det vedtaget, at der i stedet skulle være en lokal høreforening i hver kommune, og for at kunne bevare kredsens formue, blev der oprettet en fond.
Afslutningsvist blev der udtrykt en tak til bestyrelsen for deres arbejde.
————————————
Referat af årsmødet den 25. februar 2023, KU.BE
Bolette bød velkommen til årsmødet for Høreforeningens Frederiksberg Afdeling i KUBE efter lidt problemer med teleslyngen.
1. Valg af dirigent, referent og stemmeudvalg
Jeppe blev valgt til dirigent, Elisabeth til referent og Hanne og Elisabeth til stemmeudvalget.
2. Godkendelse af dagsorden
Jeppe kunne konstatere, at årsmødet var lovligt varslet ved henholdsvis annoncering i Hørelsen i december samt ved brev til medlemmerne i januar måned.
Derudover kunne Jeppe konstatere, at dagsordenen var ifølge vedtægterne og da der ikke var kommentarer, blev dagsordenen vedtaget.
3. Godkendelse af beretning
Bolette havde en del betragtninger i forbindelse med beretningen:
Teleslynger er stadig en udfordring. Men der kommer løbende forbedringer som f.eks. teleslynger i det nye hovedbibliotek. I den forbindelse opfordrede Bolette alle til at gøre opmærksom på, hvis der er noget der ikke fungerer efter hensigten.
Bolette hører gerne feedback om brugen af Kommunens hørevejledning. Kun derved kan der gøres noget, hvis det ikke lever op til forventning.
Fonden til bedre hørelse har ændret praksis, hvilket har betydet at foreningen ikke har modtaget det vanlige tilskud. Fonden kræver nu en motivation for ansøgninger, hvilket ikke har været krævet tidligere. Foreningen vil derfor fremover forsyne ansøgningerne med motivering.
Nye medlemmer: I 2022 var der 232 medlemmer, hvilket er en lille forbedring i forhold til året før, hvor der var 226 medlemmer.
Øre- og halslæger på Frederiksberg. Der er fortsat 3 læger på Frederiksberg på trods af, at der har været lidt udskiftning.
Den internationale høredag den 3. marts finder i år sted på Stormly, hvor der er teleslynge.
Bolette gjorde opmærksom på Solsikkesnoren, som er tegn på at man har et handicap som ikke nødvendigvis kan ses. Sådanne udleveres gratis i Frederiksberg Centeret.
På baggrund af ovenstående blev bestyrelsens beretning godkendt.
4. Handleplan
Elisabeth uddelte og gennemgik i store træk bestyrelsens handleplan for 2023. Da der ikke var indvendinger eller andre forslag blev handleplanen godkendt.
5. Økonomi
Jeppe gennemgik hovedtallene i årsregnskabet for 2022:
Indtægter: 104.239,00 kr. Udgifter: 115.221,99 kr.
Årets resultat: -10.982,99 kr.
Egenkapitalen pr. 31.12.2022 udgør herefter kr. 261.676,26.
Da der ikke var spørgsmål eller kommentarer blev årsregnskabet 2022 godkendt.
6. Valg af formand
Bolette blev valgt som formand
7. Valg til bestyrelsen og suppleanter
Marianne og Asta havde meddelt, at de ikke ønskede at genopstille. Derfor blev følgende valgt:
For en 2-årig periode:
Palle og Elisabeth
For en 1-årig periode:
Ebbe og Annette (ny kasserer)
Suppleanter:
Hanne og Sigrid
8. Valg af revisor og suppleant
Jeppe blev genvalgt som revisor og Lise som suppleant
9. Udpegning af foreningens repræsentant i DH
Bolette blev genvalgt som foreningens repræsentant i DH.
10. Indkomne forslag
Der var ikke fremsendt forslag til bestyrelsen.
11. Eventuelt
Bolette gennemgik de kommende aktiviteter i foreningen:
International Høredag, 3. marts 2023
Hørecafe, 8. marts 2023
Strikkeklub, 17. marts og 28. april
Frihedsmuseet, 4. maj 2023
Korsbæk, 13. juni.
Derefter kunne dirigenten afslutte årsmødet.
Referat af årsmødet i Høreforeningen, Frederiksberg Lokalafdeling, afholdt i Dansk Blindesamfund, Finsensvej 37 F, 2000 Frederiksberg, lørdag den 19. februar 2022.
Bolette Østberg bød velkommen. Alle bestyrelsesmedlemmerne var til stede.
Majbritt Garbul Tobberup var ligeledes til stede fra Hovedbestyrelsen.
Vores eget turguideanlæg blev omdelt.
Dagsorden
1. Valg af dirigent og referent
Jeppe Overgaard (HB) blev dirigent. Marianne Beck referent.
Årsmødet er lovligt indkaldt
2. Godkendelse af dagsorden
Godkendt
3. Bestyrelsens beretning til godkendelse
Bolette fremlagde.
Vi tilsender indkaldelse pr. brev til medlemmerne. Pt. er der 226 medlemmer, 16 nye sidste år
Der påtænkes et kampagnetilbud, hvor en person, der skaffer et nyt medlem, kan få en middag med bestyrelsen hos Bolette. Det kommer til at koste 100 kr. for medlemskab i ½ år.
Der bliver ikke længere udsendt aktivitetskalender pr. brev. Se i stedet tilbuddene på hjemmesiden, Høreforeningen-frederiksberg.dk.
Arrangementer står for kort tid på hovedforeningens hjemmeside og for mange ligger dobbelt.
Vores egne arrangementerne afholdes fortrinsvis på hverdage om dagen. Der vil senere i år komme et arrangement om svimmelhed og tinnitus.
Lokalafdelingens Nyhedsbrevet kommer 8 gange årligt.
Bolette vil samme med et par andre medlemmer kontrollere, om de nye teleslynger fungerer, i AvenyT, Metronomen, KUBE og Kedelhallen.
Fondens feriepuljen er strammet op og bevilger ikke, hvad de før var villige til.
Bolette og Palle Tørnqvist var til midtvejsmødet i Kolding, hvor der var et meget afvekslende program. Der blev talt om indflydelse og medlemsrekruttering.
Spørgsmålet ”hvorfor frivillig” blev nævnt. Forhåbentlig kan man gøre en forskel og især personer, der kunne kontakte fonde, var meget velkomne i foreningen.
Hørevejledningen på Frederiksberg Hospital vejleder om høreproblemer. Der er en hørevejleder en gang om ugen. Spørgsmålet, om man skulle visiteres til Frankrigsgade blev nævnt. Det vil blive undersøgt i Handicaprådet.
Bolette vil gerne vide, hvis der er problemer i Hørevejledningen.
Spørgsmål fra salen: Det er meget utydeligt, hvad der bliver givet af information i hhv. toge, metro og busser. Det gælder desværre også ofte alm. hørende mennesker.
Et medlem havde haft en rigtig god oplevelse i Hørevejledningen med god hjælp.
Beretningen blev godkendt.
4. Godkendelse af handleplan
Vi genbruger handleplan fra 2021. Handleplanen blev godkendt.
Majbritt fik ordet.
Ros til bestyrelsen. Et godt nyhedsbrev.
Hvis Frederiksberg skal regnes for en god ”høreby”, skal der også være teleslynge i Cisterne, i tur-busserne, Ældre Sagens arrangementer, Jobcentre og gerne Kanalrundfartsbådene i København. Zoologisk Have og div. cafeer og restauranter vil også være godt.
Bolette nævnte, at kommunen kun kan give støtte til kommunale institutioner.
5. Økonomi, herunder godkendelse af regnskab m.v.
Sigrid Mai fremlagde regnskabet, som blev godkendt.
6. Valg til bestyrelsen og suppleanter.
Bestyrelsen: Sigrid genvalgt. Åse Frederiksen nyvalgt.
Suppleanter: Hanne Rasmussen genvalgt. Asta Wendt-Larsen nyvalgt.
7. Valg af revisor og suppleant.
Revisor: Jeppe genvalg. Suppleant: Lise Sunemeier genvalg.
8. Udpegning til Danske Handicaporganisationer og andre repræsentationer
Bolette blev valgt. Palle blev suppleant.
9. Indkomne forslag
Ingen.
10. Eventuelt
Majbritt tog ordet og nævnte, at ventetiden på høreapparater på Bispebjerg Hospital er 8 uger. Vores region skal omkring ørelægen for at få henvisning
Årsmødet sluttede med frokost
Referat af årsmøde i Høreforeningen Frederiksberg Lokalafdeling 2021
afholdt lørdag d. 25. september på Akaciegården, Betty Nansens Allé 2A, 2000 Frederiksberg
I årsmødet deltog ca 40 medlemmer, og hele bestyrelsen var til stede: Karsten Spang-Thomsen (formand), Bolette Østberg (næstformand), Sigrid Mai (kasserer), Marianne Beck og Palle Tørnqvist, samt suppleanterne Hanne Rasmussen og Elsemarie Vinding.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent og referent
Dirigent: Jeppe Overgaard
Referent: Elsemarie
2. Godkendelse af dagsorden samt valg af stemmetællere
Dirigenten konstaterede, at årsmødet var lovligt indvarslet, og den udsendte dagsorden blev godkendt.
Hanne og Birgitte Franck blev valgt som stemmetællere.
3. Bestyrelsens beretning til godkendelse
Karsten
supplerede den skriftlige beretning med at henvise til det brev, der blev sendt til medlemmene i august 2020. Omtalte kort de arrangementer, der har været afholdt siden sidste årsmøde, nemlig tre hørecaféer i efteråret 2020, turen til Frederiksborg Slot i aug. 2020 samt Tour de Amager i aug. 2021. Alle arrangementer var vel besøgte.
Bolette fortalte
· at vores hjemmeside har fået en overhaling, men selve opbygningen er stort set uændret. Adressen er nu: høreforeningen-frederiksberg.dk. Gjorde under dette punkt reklame for vores nyhedsbreve.
· at vi fra Kulturministeriets '1000 Nye Fællesskaber' har fået tilskud til flg. fire arrangementer: Tour de Amager, Kjøge Mini-By, Høreforeningen spiser sammen og Rundvisning i Nationalmuseets vikingeudstilling.
· at vi stopper med at lave aktivitetsfolderen, da den er for ressourcekrævende. Arrangementerne vil fortsat blive annonceret i medlemsbladet Hørelsen og kan også ses på vores hjemmeside. Hvis man ønsker det, kan man også få arrangementerne sendt på papir.
· at en introduktionsfolder om lokalafdelingen er under udarbejdelse.
· at der i kommunen er brugt yderligere 200.000 kr til flere teleslynger
Under punktet var der flg. kommentarer:
· et ønske om, at bestyrelsen fokuserede på at få flere mødelokaler på Frederiksberg
· en mødedeltager mente, at teleslynger er ved at gå på pension og vil blive erstattet af bluetooth.
Herefter blev beretningen godkendt med akklamation.
4. Godkendelse af handleplan
Da det forløbne år har været meget usædvanligt pga af coronaen, foreslog bestyrelsen, at handleplanen fra 2020 også skulle gælde for 2021.
Der var ingen indvendinger hertil.
5. Økonomi herunder godkendelse af regnskab
Sigrid gennemgik og kommenterede posterne i det omdelte regnskab. Lokalafdelingen har en god økonomi, i sær takket være gode tilskud fra kommunen og fra Fonden for Bedre Hørelse.
Regnskabet blev godkendt uden kommentarer.
6. Valg af formand
Bolette blev valgt til ny formand, da Karsten ikke genopstillede.
7. Valg til bestyrelsen og valg af suppleanter
Elisabeth Reichwald blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem, og Hanne og Karsten blev suppleanter.
8. Valg til revisor og suppleant
Jeppe Overgaard blev genvalgt som revisor, og Lise Sunemeier blev genvalgt som revisorsuppleant.
9. Udpegning til Danske Handicaporganisationer og andre repræsentationer
Årsmødet indstillede, at Bolette fortsætter som lokalafdelingens repræsentant i DH Frederiksberg, og at Palle fortsat er suppleant.
Forsamlingen støttede ligeledes Bolettes kandidatur til Handicaprådet.
10. Indkomne forslag
Der var ikke modtaget nogle forslag.
11. Eventuel
Birgitte Franck ønskede, at man i bestyrelsen drøftede, om der kunne gøres noget ved de larmende knallerter og WOLT-biler.
Birgitte udtrykte stor utilfredshed med, at Fonden For Bedre Hørelses feriefond i praksis er nedlagt. Hertil svarede Karsten, som sidder i Fondens bestyrelse, at det skyldes, at Fondens advokat mener, at den hidtidige praksis er ulovlig.
En deltager ønskede oplyst, hvor mange medlemmer, der er i henholdsvis hovedforening og i Frederiksberg Lokalafdeling. Hovedforeningen har ca 8.000 medlemmer og i Frederiksberg Lokalafdeling er der ca 230 medlemmer.
_ _ _ _
Herefter afsluttede dirigenten årsmødet og takkede for god ro og orden. Karsten takkede dirigenten med et par flasker vin for hans ledelse af mødet. Bolette takkede Karsten for hans tid som formand, og glædede sig over, at han fortsætter som suppleant. Til afgående medlemmer af bestyrelsen var der både blomster og chokolade.
Efter årsmødet bød lokalafdelingen på frokost.
Jeppe Overgaard, dirigent. Karsten Spang-Thomsen, fratrådt formand. Bolette Østberg, nyvalgt formand. Elsemarie Vinding, referent
Referat af årsmøde i Høreforeningen Frederiksberg Lokalafdeling 2020
afholdt lørdag d. 22. februar på Akaciegården, Betty Nansens Allé 2A, 2000 Frederiksberg
I årsmødet deltog ca 30 medlemmer, og hele bestyrelsen var til stede: Karsten Spang-Thomsen (formand), Bolette Østberg (næstformand), Lisbeth Lundqvist (kasserer), Marianne Beck og Palle Tørnqvist, samt suppleanterne Hanne Rasmussen og Elsemarie Vinding.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent og referent
Dirigent: Niels Jensen.
Referent: Elsemarie
Stemmeudvalg: Sigrid Mai og Palle
2. Godkendelse af dagsorden
Dirigenten konstaterede, at årsmødet var lovligt indvarslet, og den udsendte dagsorden blev godkendt. Der var ikke ønske om, at referatet fra sidste årsmøde blev læst op.
3. Bestyrelsens beretning til godkendelse
Karsten aflagde beretning, og understregede/supplerede beretningen med:
både at udtrykke glæde over, at vore arrangementer er meget populære, men også lidt bekymring over, at det stigende antal deltagere ind i mellem kan være svært at håndtere for bestyrelsen
at vort turguide-anlæg på grund af alder i de sidste par år jævnligt har voldt problemer. Det er derfor meget tilfredsstillende, at vores ansøgning til TrygFonden om et nyt anlæg er blevet imødekommet. Det forventes leveret og demonstreret i begyndelsen af marts.
at samarbejdet med Hørevejledningen både omkring hørecaféerne og omkring viderehenvisning til CSV (Center for Specialundervisning for Voksne) ikke har fungeret tilfredsstillende. Bestyrelsen vil i den kommende periode arbejde på at få en løsning på disse probleme
Høreforeningen har anskaffet et nyt medlemssystem, som i begrænset omfang giver lokalafdelingerne mulighed for selv at ajourføre medlemsoplysninger. Medlemmerne opfordres derfor til at give os besked, hvis man får nyt telefonnr. eller ny email-adresse. Ændringer af navn, adresse og/eller kommune skal fortsat meddeles til hovedforeningen.
Bolette
supplerede beretningen med div. facts om Høreforeningens medlemssituation. Medlemstallet i selve hovedforeningen er for nedadgående, er nu under 8.000. Men på Frederiksberg har vi over fire år haft en medlemsfremgang på 44%, og har nu ca 240 medlemmer.
orienterede om Sundhedsstyrelsens publikation "HØREAPPARAT til voksne", som hun var temmelig kritisk over for, bl.a. fordi den kun ligger på nettet. Lokalafdelingen har imidlertid fået trykt nogle eksemplarer til uddeling blandt interesserede.
opfordrede alle til at melde tilbage til Handicaprådet, når man oplever mødelokaler med dårlig tilgængelighed, i sær når det gælder teleslynger.
gjorde "reklame" for lokalafdelingens nyhedsbreve, og opfordrede til at man tilmeldte sig mailinglisten
Der var ingen kommentarer til beretningen, som herefter blev enstemmigt godkendt.
4. Godkendelse af handleplan
Elsemarie gennemgik kort den omdelte handleplan. I lighed med tidligere år er der ikke sket de store ændringer i planen, da vi mener, at den indeholder de vigtigste områder, som vi ønsker at arbejde videre med.
Bolette oplyste, at hun har en råskitse til en registrant over teleslynger i kommunen.
Der var ikke yderligere bemærkninger til handleplanen, som blev godkendt enstemmigt.
5. Økonomi herunder godkendelse af regnskab
Lisbeth gennemgik og kommenterede posterne i det omdelte regnskab. Lokalafdelingen har en god økonomi, i sær takket være gode tilskud fra kommunen og fra Fonden for Bedre Hørelse.
Regnskabet blev godkendt uden kommentarer.
6. Valg til bestyrelse og suppleanter
På valg var Lisbeth, som ikke genopstillede.
Sigrid Mai opstillede som kandidat til bestyrelsen og blev valgt.
Hanne og Elsemarie genopstillede som suppleanter og blev valgt.
7. Valg til revisor og suppleant
Jeppe Overgaard (Lyngby Lokalafdeling) blev valgt som revisor, og Lise Sunemeier blev revisorsuppleant.
8. Udpegning til Danske Handicaporganisationer og andre repræsentationer
Bolette ønskede at fortsætte som lokalafdelingens repræsentant i DH Frederiksberg og blev genudpeget hertil.
Bolette fortalte, at kommunalbestyrelsen netop har ansat en borgerrådgiver, Maja Ekberg-Hansen. Borgerrådgiverens opgave bliver at være bindeled mellem kommunen og borgerne. Er uafhængig af forvaltningerne og referer direkte til kommunalbestyrelsen.
9. Indkomne forslag
Der var ikke modtaget nogle forslag.
10. Eventuelt
Bolette fortalte om den internationale høredag d. 3. marts, og om lokalafdelingens tiltag i den anledning. Nemlig at stå ved de lokale metrostationer mellem kl. 17 og 18 og gøre reklame for høresagen og Høreforeningen. Bolette har indhentet tilladelse fra politiet til, at vi må uddele flyers, og der vil blive fremstillet id-kort, som uddelerne skal udstyres med. Opfordrede flere til at melde sig til arrangementet.
I Hørelsens februar-nr i år var Ilona Abrahamsen blevet interviewet ifm. den internationale høredag. Ilona fortalte om den oplevelse og om sine kampe gennem årene med at få anvendelige høreapparater.
Et medlem opfordrede til, at der blev etableret et samarbejde mellem det offentlige og det private, f.eks. ved mindre reparationer af ens høreapparater.
Herdis Lehmann gjorde reklame for det nystartede arrangement: Begynderbridge, der finder sted hver onsdag fra kl. 14 til ca 17.
Jette Anderson takkede bestyrelsen for de mange gode arrangementer.
Jeppe Overgaard, nyvalgt revisor, fortalte kort om sig selv og om sit arbejde i Høreforeningen, bl.a. som medlem af hovedbestyrelsen.
Herefter afsluttede dirigenten årsmødet og takkede for god ro og orden. Formanden takkede dirigenten med en flaske vin for hans ledelse af mødet. Ligeledes takkede formanden - med et par flasker og lidt sødt - den afgående kasserer, Lisbeth, for hendes indsats i bestyrelsen.
Efter årsmødet bød lokalafdelingen på frokost.
Niels Jensen, Karsten Spang-Thomsen, Elsemarie Vinding
Referat af årsmøde i Høreforeningen Frederiksberg Lokalafdeling 2019
afholdt lørdag d. 23. februar på Akaciegården,
Betty Nansens Allé 2A, 2000 Frederiksberg
Til stede fra bestyrelsen var: Karsten Spang-Thomsen (konstitueret formand), Lisbeth Lundqvist (kasserer), Bolette Østberg, Marianne Beck og Hanne Rasmussen.
Karsten bød velkommen og bad de fremmødte om at rejse sig og for en kort stund mindes afdøde Mogens Brandt Clausen.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent og referent
Dirigent: Niels Jensen.
Referent: Elsemarie Vinding
Stemmeudvalg: Lisbeth og Hanne
2. Godkendelse af dagsorden
Dirigenten konstaterede, at årsmødet var lovligt indvarslet, og den udsendte dagsorden blev godkendt. Der var ikke ønske om, at referatet fra sidste årsmøde blev læst op.
3. Bestyrelsens beretning til godkendelse
Karsten og Bolette supplerede den udsendte skriftlige beretning med:
* Formandssituationen
Kort efter årsmødet i 2018 fratrådte Birgitte Franck af helbredsmæssige årsager som formand. Mogens blev efterfølgende konstitueret som formand og Karsten som næst- formand. Da Mogens i december afgik ved døden, blev Karsten konstitueret som formand.
* Høreforeningens strukturreform
På det kommende landsmøde i maj skal en ændring af lokalafdelingernes struktur drøftes. I forbindelse med kommunalreformen i 2007 besluttede Høreforeningen, at der i hver af landets kommuner skulle oprettes en lokalafdeling. Desværre har det vist sig, at det i mange kommuner ikke er muligt, for i ca 20 kommuner er lokalafdelingerne uden bestyrelse og dermed hvilende, og i ca 15 kommuner har man valgt at samkøre med en nabokommune.
* Medlemssituationen på Frederiksberg (og i København)
Det går godt på Frb. Vi har de sidste par år haft en pæn medlemsfremgang (pt. 235 medlemmer), og vi er nu landets 4. største lokalafdeling, kun Kbh., Århus og Roskilde har flere medlemmer.
Selv om Kbh. har 459 medlemmer, så har man på det netop afholdte årsmøde ikke formået at hverve nye medlemmer til bestyrelsen, som nu ligger temmelig underdrejet, da halvdelen af den nuværende bestyrelse fratrådte, og de øvrige meddelte deres afgang ved næste årsmøde. Bolette fortalte, at Benthe Winckler fra Kbhs afdelingen havde haft en "føler" ude om en mulig samkørsel med Frb. Bolette mente dog ikke, at det var en god idé, dels ville det blive svært at håndtere en så stor lokalafdeling, og dels er vore kulturer nok for forskellige.
* Det kommende landsmøde i maj
På det seneste landsmøde (i 2015!) blev det vedtaget, at Høreforeningen kun skulle holde landsmøde hvert fjerde år mod hidtil hvert andet. Grunden hertil var Høreforeningens dårlige økonomi på daværende tidspunkt. Siden er der kommet styr på økonomien, så blandt lokalafdelingerne er der et stort ønske om igen at holde landsmøde hvert andet år.
* Nyt medlemssystem Høreforeningen
Bl.a. pga persondataloven skal Høreforeningen have nyt medlemssystem. Det skulle blive mere brugervenligt, hvor vi bl.a. selv kan trække medlemslister, få besked om ind- og udmeldelser mm.
* Tilgængelighed/teleslynger
I 2016 bevilgede kommunalbestyrelsen, ikke mindst takket være Bolettes energiske indsats i Handicaprådet, 500.000 kr til nye teleslynger i kommunen. I 2019 og 2020 er der hvert år bevilget 200.000 kr til øget tilgængelighed, herunder også nye teleslynger. Kedelhallen og Byggeriets Hus står øverst på vores ønskeliste om nye teleslynger på Frb.
* Feriepuljen
Fonden for Bedre Hørelse København og Frederiksberg blev oprettet, da Københavns- kredsen om følge af kommunalreformen blev opdelt i to afdelinger: København og Frederiksberg. I Fonden findes en feriepulje, hvor man, hvis man har været medlem i 1 år, kan søge om tilskud op til 200 kr pr. dag i 14 dage til ferie i Danmark; eller i udlandet, men her er det en betingelse, at ferien er tilrettelagt med hørehensyn.
Ansøgningsfristen er d. 1. april. Ansøgningsskemaer blev uddelt på mødet, men kan også downloades på Fondens hjemmeside.
Både den skriftlige og den mundtlige beretning blev herefter enstemmigt godkendt.
4. Godkendelse handleplan
Elsemarie gennemgik kort den omdelte handleplan. I lighed med tidligere år er der ikke sket de store ændringer i planen, da vi mener, at den indeholder de vigtigste områder, som vi ønsker at arbejde videre med.
Der var ingen bemærkninger til handleplanen, som blev godkendt enstemmigt.
5. Økonomi herunder godkendelse af regnskab m.v.
Lisbeth gennemgik og kommenterede posterne i det omdelte regnskab. Lokalafdelingen har en god økonomi, i sær takket være gode tilskud fra kommunen og fra Fonden for Bedre Hørelse.
Regnskabet blev godkendt uden kommentarer.
6. Valg af formand
Karsten blev med akklamation valgt til ny formand.
7. Valg til bestyrelsen og suppleanter
Bolette og Marianne var på valg til bestyrelsen. Begge genopstillede og blev valgt.
Palle Tørnqvist opstillede som kandidat til bestyrelsen og blev valgt.
Hanne genopstillede som suppleant og blev valgt.
Elsemarie opstillede som suppleant og blev valgt.
8. Valg af revisor og suppleant
Elga Kruse Hviid blev genvalgt som revisor og Marly Arnoldus som revisorsuppleant.
9. Udpegning til Danske Handicaporganisationer og andre repræsentationer
Bolette ønskede at fortsætte i DH Frederiksberg og blev udpeget hertil.
10. Indkomne forslag
Der var ingen indkomne forslag.
11. Eventuelt
På hørecaféen d. 22.2. havde man haft besøg af tre studerende fra IT Universitetet, som søgte frivillige deltagere til et kandidatprojekt. Projektet, som sker i samarbejde med Widex, går bl.a. ud på at motivere brugere til at bruge deres høreapparat oftere. Hvis man var interesseret i at deltage, kunne man skrive sig på en fremlagt liste.
Herdis Lehmann roste lokalafdelingens mange gode ture, men efterlyste et mere centralt opsamlingssted for busturene end Flintholm Station. Gerne parkeringspladsen bag rådhuset.
Birgitte Franck ville gerne have fødselsår på medlemslisterne.
Birgitte syntes ikke, at bestyrelsen skal betale for deres deltagelse i udflugterne.
Herefter afsluttede dirigenten årsmødet og takkede for god ro og orden, og formanden takkede dirigenten med en æske chokolade for hans ledelse af mødet.
Efter årsmødet bød lokalafdelingen på frokost.
Niels Jensen, Karsten Spang-Thomsen, Elsemarie Vinding

